Ørnereservatet - et fristed for rowfugle

Baggrunden


Grundstenen til reservatet blev lagt ved Arresø på Nordsjælland i 1970. Frank Wenzel forskede i og trænede med falke og ørne, som han havde hentet til landet på sine mange rejser som fotograf for Dansk Kulturfilm og Forlaget Munksgaard. Frank Wenzel havde på daværende tidspunkt udmærket sig ved at være én af de absolut første, der havde fået rovfugle til at yngle i menneskers varetægt - hvilket han qua sin baggrund som fotograf kunne dokumentere. Han var allerede dengang én af landets førende specialister inden for rovfugle, og han havde forelæsninger på Københavns Universitet om sin bog "Hvepsevågen"- specielt indbudt af Ragnar Spärck. Desuden havde Frank lavet én af de første naturfilm til dansk tv, som også omhandlede hvepsevågen.

Reservatets begyndelse 


I 1980 ønskede Frank et sted, hvor rovfuglene kunne få mere luft under vingerne. Derfor tog han nogle af verdens førende ornitologer og falkonerer i ed, og sammen fandt de et egnet sted til Ørnereservatet ved Skagen, hvor der er store vidder, skov og hav. Missionen var at lave et center for forskning i rovfugle. Et sted, der arbejdede for oplysning om, beskyttelse af og ikke mindst respekt for rovfuglene. I udgangspunktet var Ørnereservatet ikke tænkt som et sted for publikum.


Reservatet startede primært med ørne og falke af nordisk art. Desuden havde Frank frikøbt nogle kejserørne fra Makedonien. Da reservatet så dagens lys, var der generelt set ikke stor respekt for ørne og falke, der blev skudt eller holdt til fange i deres respektive hjemlande

_

@FRANK-WENZEL.dk